Samlet pris for solenergi: 99.466 kr.

Indsamlet den 20. december 2017: 79.513 kr.

 

Oktober 2017: Vi har lige overført 40.650 kr. for solpaneler til bygningen med de fire klasselokaler - en stor tak til giverne!!

Léocadie opholder sig i Burkina Faso hele oktober måned og vil følge projektet på tæt hold.

 

Juli 2017: skolens administrative bygning er nu blevet udstyret med solenergi!

Indtil nu har et hjemmestrikket system givet strøm til en enkelt pc og en fotokopieringsmaskine, men nu er der både strøm til kontoret, til lys og ikke mindst til en ventilator i hvert rum.

Lamperne på bygningens yderside giver eleverne mulighed for at læse lektier efter mørkets frembrud.

Det har kostet 33.863 kr. at forsyne den administrative bygning med strøm.

Vi fortsætter indsamlingen for at kunne gøre det samme ved bygningen med de fire klasselokaler. Det koster 40.650 kr. - vi er der næsten!

Herefter mangler vi lærerboligen, biblioteket og vagtens lokale, og så er skolen velforsynet.

 

 

Solenergi til den nye skole 

 

Den nye skole med 4 klassetrin fra 6. til 9. klasse blev indviet i 2011 med en kæmpe fest. For elevernes forældre, der i de fleste tilfælde er analfabeter, var det en stor dag.

 

Meget hurtigt opstod ønsket om solenergi. Det vil gøre livet lettere for administrationen og give eleverne mulighed for at læse lektier på skolen om aftenen.

 

Else og Erik Jørgensens Familiefond, der i sin tid betalte for skolebyggeriet, har gavmildt besluttet også at betale for solpanelerne - mange tak!

 

Pengene til solpanelerne modtog vi tilbage i 2014, men overførte dem ikke til Burkina Faso, da vi var utilfredse med skolens ledelse. 

Under min rejse til Burkina Faso i august 2014 blev jeg interviewet om problemerne med den korrupte leder af skolen, læs mere her Baggrunden for den dårlige ledelse kommer her

 

I 2015 fik skolen endelig friske kræfter i form af en ny leder og nye lærere. Vi holdt dem under observation i et år og har nu besluttet at arbejde sammen med dem. 

 

Siden 2015 er alle elever fra Ouissigas grundskole blevet optaget i den nye skole. Efter skoletid tilbyder den nye direktør og lærerne gratis ekstratimer til de elever, der har svært ved at følge med. Forældrene er selvsagt meget lettede over den positive udvikling. Skolen er endelig blevet landsbyens skole.

 

Vi har besluttet at udvide solprojektet, så det ud over administrationsbygningen og bygningen med de 4 klasselokaler også omfatter lærerboligen, biblioteket og vagtens lokale.

 

Siden vi fik prisforslaget, er priserne steget og materialet blevet bedre, men også dyrere. Derfor ender vi på beløbet 99.466 kr. 

 

I maj 2017 overførte vi beløbet for solenergi til administrationsbygningen, 33.863 kr. Det bliver en stor omvæltning for de ansatte, der indtil nu har skullet klare sig med hjemmegjorte systemer. 

 

 

 

 

 

 
Skolens nye leder til højre for Léocadie, flere ansatte og frivillige sender en stor tak til giverne!
Skolens nye leder til højre for Léocadie, flere ansatte og frivillige sender en stor tak til giverne!
Juli 2017: Léocadie var klar til at følge installationen af solenergi sammen med hele landsbyen.
Juli 2017: Léocadie var klar til at følge installationen af solenergi sammen med hele landsbyen.
Når temperaturen når op på 45°, gør en ventilator underværker. På væggen til venstre ses skolens givere, Else og Erik Jørgensen.
Når temperaturen når op på 45°, gør en ventilator underværker. På væggen til venstre ses skolens givere, Else og Erik Jørgensen.
Den 20. oktober 2011 blev skolen indviet, en vigtig etape i landsbyens historie
Den 20. oktober 2011 blev skolen indviet, en vigtig etape i landsbyens historie